onsdag den 30. august 2017

Nytænking af senior livet i Vejle

Nye og spændende boligformer for unge såvel som for ældre

Som regel debatterer man mulighederne for enten unge eller ældre. Tænk hvis man kunne kombinere
de to ting?

I Vejle er der stor efterspørgsel på boliger til både unge og ældre. Hvorfor ikke skabe en mulighed for, at vi kan bo - om ikke i samme bolig - så i samme kvarter?

Inspiration fra boligudstykning i Rya i Helsingborg



I Aarhus Kommune arbejder man på at knytte generationerne sammen. Det er en rigtig god idé.
Læs mere her.

I Cleveland i USA bor unge musikstuderende i egne lejligheder på et plejehjem sammen med ældre. De unge bor gratis, men forpligter sig til, at spille for de ældre så ofte som muligt.

Det er da spændende projekter.

I et tidligere blogindlæg har jeg skrevet om en utraditionel boligudstykning i Helsingborg. En udstykning hvor husene maksimalt må være 40 m2 i grundplan og grundenens størrelse maksimalt 300 m2.

Kombinér boliger på en ny måde

Hvis man nu tænkte lidt videre, så kunne jeg godt forestille mig en lokalplanlægning med en privat udstykning i Vejle, hvor små huse på små grundstykker kunne kombineres med et mindre kommunalt areal med fællesområde og mindre plejeboliger, såvel som et areal til ungeboliger fx containerboliger eller tiny houses.

Forberedelse til et seniorliv

Mange mennesker i "den modne alder" vil gerne bo på mindre plads og have mulighed for større frihed til andre ting i livet. Flyttede man til et sådant kvarter, så kunne man jo også forberede sit seniorliv. Hvis der en dag opstod behov for hjælp i hjemmet, så var man allerede i nærheden af andre plejeboliger og i umiddelbar nærhed af hvor, der i forvejen blev ydet hjælp. Måske kunne man også være heldig, at have et godt naboskab med andre ligestillede beboere tæt på.
Ville det ikke være en win-win situation for både ældre og plejepersonale?


Mulighed for mindre og mere spændende boliger i Vejle


Tak fordi du kiggede med på min politiske blog!
Mit navn er Anja Daugaard og jeg er kandidat for Liberal Alliance til det kommende byrådsvalg i Vejle Kommune.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar